Efternavne fortæller historie

Efternavne var indtil for få årtier siden arvelige på den måde, at de opførte sig som et gen på Y-kromosomet, fordi de var arvelige i mandslinjer. De fleste efternavne er opstået som farens fornavn efterfulgt af ”sen”. Denne type navne er fadersnavne, og de blev først til arvelige slægtsnavne i 1800-tallet.

På trods af omfattende vandringer i den danske befolkning siden 1800-tallet, er der stadig store regionale forskelle i forekomsten af de forskellige efternavne. Hovedlandsdelene har hver deres særlige mønster i efternavnehyppigheder. Og Bornholm skiller sig ud, der er der rigtig mange karakteristiske efternavne. Man er ikke i tvivl om at et menneske, der hedder Kofod, har rødder på Bornholm og for eksempel er Petersen – med t – meget mere almindeligt end Pedersen – med d – i den sydlige del af Jylland, mens det er omvendt i den nordlige del af Jylland.

Grænsen mellem Danmark og Tyskland har flyttet sig et par gange gennem de seneste 200 år.
Senest efter folkeafstemningen for 100 år siden. Studiet af efternavne i grænselandet viser overraskende mønstre.

I foredraget kommer Jesper ind på årsagerne til de oprindelige forskelle af forekomsten af de forskellige efternavne. Vandringsmønstre og sociale strukturer kan vise mønstre i navneudviklingen.

Husk tilmelding.