Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
100 kr
Bibliotek
Target
Abonnér på kalender

Foredrag ved Lærke Bagger

"Just tie knots"

Hør Lærke fortælle om sit liv med strik, få mod til at kaste dig ud i nye kreationer og få et mildere syn på dine igangværende projekter (og dig selv).

Lærke Bagger er uddannet tekstildesigner i 2015 fra The Royal Danish Academy of Fine Arts School of Design. Hun har specialiseret sig i håndstrik og arbejder fortrinsvis med upcyclede garner, såkaldt “scrap yarn”.

Hun arbejder i krydsfeltet mellem håndarbejde, fashion og kunsthåndværk. Det perfekte og æstetisk korrekte har aldrig interesseret hende, Lærke Bagger arbejder derimod med fejl og tilfældigheder som en essentiel del af sin praksis.

Hun har arbejdet målrettet med at flytte “produktionen” af tøj fra fabrikkerne og producenterne til hjemme i stuerne, hvor håndstrikkerne selv ved hjælp af opskrifter og senest hendes bog “Strik” kan skabe perfekt uperfekt personligt tøj i restematerialer. 

Bogen "Strik", som udkom sidste år, er blevet meget populær. Den indeholder både opskrifter, teknikker og en del af hendes livshistorie.

Lærke er født i Aalborg i 1985 og lever og arbejder i København.

I forbindelse med køb af billetter afgives oplysninger til Place2book, som deles med biblioteket