Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
80 kr
Bibliotek
Target
Abonnér på kalender

Jutlandia – krig, kald og kærlighed.

Foredrag med Helle Juhl.

Under Koreakrigen vakte det danske hospitalsskib Jutlandias indsats stor opsigt. Det skyldtes ikke mindst sygeplejerskernes humanitære indsats, men i eftertiden blev de næsten glemt. Det har Helle Juhl rådet bod på med bogen ”Jutlandia -krig, kald og kærlighed”, som foredraget bygger på. Gennem dagbøger, breve og fotografier kommer vi tæt på sygeplejerskernes møde med krigens gru – men for manges vedkommende også kærligheden. Et tankevækkende foredrag om en kvindehistorie fra den kolde krigs første år.

Helle Juhl er uddannet journalist i 1980 og var dagbladsjournalist frem til 1986. Hun har sidenhen arbejdet som freelancejournalist ved en række magasiner og fagblade samt inden for offentlig kommunikation. Udover uddannelsen som journalist er Helle Juhl også cand. public i kulturhistorisk formidling og har udgivet en række rigt illustrerede bøger om landboliv og barndomshistorie, kvindekamp og mønsterbrydere.

Kom og hør et fint foredrag, hvor Helle Juul formår at formidle sit stof både oplysende og med stor humor og nænsomhed.

Vi tager lejlighedsvis billeder og videoer på biblioteket og ved arrangementer, og du kan derfor indgå i optagelserne, hvis du opholder dig disse steder. Billeder og film fra offentlige arrangementer bliver brugt som led i Jammerbugt Bibliotekers kommunikation til sine brugere og kan bl.a. blive bragt på bibliotekets hjemmeside, på sociale medier, i publikationer og i pressen.
Datatilsynet skelner mellem to typer af billeder – situationsbilleder og portrætbilleder. Situationsbilledet kan umiddelbart offentliggøres uden samtykke, hvorimod portrætbilledet ikke må offentliggøres uden et klart samtykke fra den eller de portrætterede personer (eller deres forældre). Biblioteket følger datatilsynets anvisninger på området. Hvis du ikke ønsker at optræde på et offentliggjort billede, kan du kontakte biblioteket og bede os fjerne det. Billeder vil som udgangspunkt blive slettet de steder, hvor det er teknisk muligt.