Om dette arrangement
Årets Fuldkornsdag
Vær med til at fejre Årets Fuldkornsdag på Jammerbugt Bibliotekerne. Dagen skal give danskerne en god smagsoplevelse med fuldkorn, så de husker at gøre hver dag til en fuldkornsdag. Årets Fuldkornsdag skal minde danskerne om, at de skal huske deres 75 gram fuldkorn om dagen. Det gælder ikke kun denne dag - men året rundt. For selvom fuldkorn er populært, så er det stadig kun 30% af befolkningen, der spiser den anbefalede mængde. På denne dag sætter Jammerbugt Bibliotekerne fokus på fuldkorn med udstillinger, smagsprøver og en kop kaffe.
Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder. Sæt et stort X i kalenderen og vær med til at forbedre folkesundheden den 18. januar 2019, hvor Årets Fuldkornsdag fejres i hele landet
Ingen tilmelding -Man møder bare op.