Om dette arrangement
Galleri-tunnelen på Aabybro Bibliotek indviet med ny udstilling.
Tre medlemmer af decoupagegruppen udstiller i december og januar måned deres kreative decoupage værker. Med stof, udklip og servietter som udgangspunkt har de tre skabt nye billeder, lampeskærme og andre brugsgenstande.
De tre udstillere er Anne Marie Kjeldgaard, Ellen Nørmølle og Gitte Jul. Alle tre er medlemmer af decoupagegruppen, som er en undergruppe under Kunstnergruppen Silikone.
Kunstgruppen Silikone er en lokalt forankret forening i Jammerbugt Kommune og gruppen består af cirka 40 medlemmer, som er engageret i at udtrykke sig kunstnerisk. Det er foreningens formål at være rammen om arbejdende grupper, så som maling, tekstildesign, croquis, kunsthistorie m.v., således at medlemmerne ved hjælp af inspiration fra hinanden, undervisning fra egne rækker eller udefra, kan udvikle deres egne kunstneriske udtryksmåder.
Kom og kig vores galleri-tunnel på Aabybro Bibliotek og se de flotte decoupage værker, som alle kan købes.
For yderligere info se www.kunstgruppen-silikone.dk
Hvis du gerne vil udstille på Aabybro Bibliotek så kontakt os for yderligere information på 72578507 eller bestilaa@jammerbugt.dk.