Om dette arrangement
Lonnie Fierrilo udstiller
Serien er en hyldest til de hvide badehuse på stranden i Løkken og Blokhus.
Lonni Fierrilo – med det borgerlige navn Lonni Vad Dam Daugaard – slår til dagligt sine folder som videojournalist ved TV2Nord og er således en erfaren billedformidler. Men i fritiden er det altså et stillbilledkamera, hun lufter, når hun tager til de to badebyer og fotograferer badehusene fra forskellige vinkler og afstande. Himmel, hav og strand indgår selvfølgelig også og fine detaljer som bølger i sandet, havskum og marehalm får også focus.
Ved at bearbejde sine billeder i Photoshop, får de netop det udtryk, som Lonni ønsker med sin fotokunst. Hun arbejder også meget med lyset for at komme frem til de douce farver, ligesom der kan snige sig et overraskende element ind i det færdige resultat.
Ud over små og mindre billeder i ramme og plakater, der kan indrammes, har Lonni fået trykt et badehusmotiv fra Løkken på tørklæder i ægte silke – helt unikt.
Udstillingen kan ses på bibliotekerne i Juli og august måned.