Om dette arrangement

Tid
14:30 - 18:00
Pris
50 kr
Bibliotek
Target
Abonnér på kalender

Tilbage til 70’erne

En eftermiddag i 70’ernes tegn: foredrag, musik og landgangsbrød

I forbindelse med Jammerbugt Kulturuge indbyder vi til en hyggelig eftermiddag i 70’ernes tegn

Historiker Ove Dahl vil i dette foredrag fortælle om en tid, som for mange synes langt væk. 70’erne var præget af aktivisme og ønske om at ændre verden, og diskussioner mellem unge, voksne og ældre bølgede frem og tilbage i mange hjem. Med udgangspunkt i dagligdags genstande gennemgås temaer som energikrise, kønsroller, politisk polarisering og protestbevægelser. Oplev eller genoplev Ken som blød mand, træskostøvler, siddemøbler, klistermærker, Den lille røde for skoleelever, brune ris, nøgne bryster, hønsestrik, kassebukser og kollektiver.

Det levende og nærværende foredrag bringer deltagerne tæt på hverdagslivet i 70’erne og bliver typisk suppleret med deltagernes egne kommentarer og erindringer.

Eftermiddagen afsluttes med musik, hvor Mads Rosendahl m.fl vil fremføre nogle numre med afsæt i 70’erne og vi afrunder dagens oplevelser med spisning, hvor det legendariske landgangsbrød fra 70’erne står på menuen.