Dyr, der gemmer sig
Dyr, der gemmer sig

Line Renslebråten: Dyr, der gemmer sig

27.07.21
Anbefalet af bibliotekar Anna Kristensen

Denne virkelig flotte fagbog myldrer med alle mulige dyr, der er mestre i at gemme sig. Bogen kan selvlæses fra ca. 10 år, men yngre børn vil elske at kigge i bogen og få læst den højt.

Man kan blandt andet læse om både et vandrende blad og en vandrende pind. Der er også en pjaltefisk, som er ekspert i at gemme sig i havet blandt tang. Der er mange forskellige måder at gemme sig på, blandt andet camouflage med farver, forklædt som natur, og efterligning og bedrag. Ved hvert dyr er der en enkel lille tekst, som kort fortæller lidt fakta om dyret. Dette understreges af farverige illustrationer. Nogle steder kan læseren selv prøve at finde dyret, der gemmer sig, så bogen kan også bruges som en populær ”finde-bog”.

Det er intet mindre end en fantastisk flot bog for børn, og der er virkelig meget viden og underholdning - for voksne også. Hvem vidste f.eks. at en bladhalegekko har ikke mindre end 300 tænder, men kan ligge i én hånd?

Bagerst i bogen findes en oversigt over de dyr, der har gemt sig på billederne, så man kan checke, om man fandt dem alle.

Bogen findes også på eReolen.

Materialer
  • Bog

Dyr, der gemmer sig

Flot fagbog, som myldrer med alle mulige dyr, der er mestre i at gemme sig. Bogen kan selvlæses fra ca. 10 år, men yngre børn vil elske at kigge i og få læst bogen højt
Læs mere
  • Bog

Dyr, der gemmer sig