Forbered dit barn på skolestart

Skolestart venter efter sommerferien og for nogle børn er det et helt nyt kapitel. Men hvordan gør man egentlig? I disse bøger kan I sammen forberede jer på det næste store kapitel i børnelivet: skolestart!

Skolestart er et stort og spændende kapitel i alle børns liv. For det kommende skolebarn venter der en ny hverdag, nye omgivelser og nye relationer. Hvordan føles det at starte i skole? Hvilke tanker går igennem hovedet? Er der sommerfugle i maven?

På biblioteket har vi masser af bøger om at starte i skole. De er gode at læse sammen og giver mulighed for at sætte ord på tankerne omkring skolestart og hvad der kommer til at ske.

3 udvalgte skolestartsbøger

Karen begynder endelig i skole

3. del af historien om Karen der endelig kan begynde i skole. Hun har set frem det til i to år og nu er dagen endelig kommet hvor det er Karens tur til at begynde i skole, men er hun nu også helt klar? For det er pludselig en anden form for glæde og nervøsitet der fylder hos Karen. Samtidig synes Karen ikke rigtig at der rent faktisk sker noget – de holder jo hele tiden frikvarter og lærer hinandens navne. Karen må lægge en plan. 

Har man læst de to første bøger i serien, ”Karen begynder ikke i skole” og ”Karen begynder næsten i skole”, er denne et klar must read. Nu har vi i spænding fulgt Karens tanker og følelser omkring skolestart, fra hun slet ikke ville, til at hun slet ikke kunne vente. Det er en troværdig historie som rigtig mange børn – og forældre vil kunne sætte sig ind. 

Man må ikke spise sine klassekammerater

Anderledes billedbog om at starte i skole. Rita Rex er en dinosaur og det bedste hun ved, er børn. Derfor bliver hun noget overrasket, da hun starter i skole og opdager at hendes nye klassekammerater er børn. Hun starter med at spise alle børnene … og får selvfølgelig skældud for det. Derefter har Rita det meget svært ved at få venner, lige indtil den dag en guldfisk er ved at spise Rita. Da går det op for Rita at det faktisk ikke er sport sjovt at blive spist.

”Man må ikke spise sine klassekammerater” har samme lunefulde humor som forfatterens andre bøger om bjørnen Boris, der får gæslinger. Illustrationerne underbygger den skrevne tekst rigtig godt og der er masser af detaljer man kan gå op opdagelse i. 

Hvordan begynder man i skole?

Har du et barn der skal begynde i skole efter sommerferien? Så er denne bog et must read for jer mens I holder ferie. I ”Hvordan begynder man i skole?” bliver vi som læsere guidet igennem en første skoledag, hvor alle eleverne bliver taget godt imod. Vi får vist hvordan skoler og skoledagen kan se ud med forskellige klasselokaler, frikvarter og leg. Der er små opgaver man kan løse sammen undervejs – fx om hvad der kan være i skoletaske eller hvordan den stol man skal sidde på, ser ud. 

Bogen er rigtig god til at besvare mange af de spørgsmål som de kommende skolebørn kan have og som forældrene måske kan have svært ved. Samtidig sætter den ord på at man skal huske at være søde ved hinanden og ikke holde nogen udenfor. 

 

Oprindeligt udgivet af Aalborg Bibiotekerne.

Materialer

  • Bog

Karen begynder endelig i skole

Af Karen Vad Bruun (2022)
Karen har glædet sig i årevis til at starte i skole, og nu sker det endelig. Men man lærer ikke det hele i løbet af den første uge, og Karen må lægge en plan - og være tålmodig. Varm, rørende og morsom højtlæsning for ca. 5-7-årige
Læs mere
  • Bog

Karen begynder endelig i skole

Af Karen Vad Bruun (2022)
  • Billedbog

Man må ikke spise sine klassekammerater

Af Ryan T. Higgins (2019)
Billedbog. Dinosauren Rita Rex starter i skole. Men det er svært at få venner, når man ikke kan lade være med at spise sine klassekammerater
Læs mere
  • Billedbog

Man må ikke spise sine klassekammerater

Af Ryan T. Higgins (2019)
  • Billedbog

Hvordan begynder man i skole?

Af Anna Fiske (2021)
Hvad sker der, når man skal begynde i skole? Her kan bl.a. læses om første skoledag, de voksne i skolen, hvad man skal have med i skoletasken og om hvad man skal lære. En billedbog til kommende skolebørn fra 5 år
Læs mere
  • Billedbog

Hvordan begynder man i skole?

Af Anna Fiske (2021)
  • Bog

Skoleklar : godnathistorier der giver børn det bedste frikvarter

(2022)
Ni skægge historier om at gå i skole. For de ældste børnehavebørn, der snart skal starte i skole
Læs mere
  • Bog

Skoleklar : godnathistorier der giver...

(2022)
  • Billedbog

Vitello begynder i skole

Billedbog med korte kapitler om Vitellos første skoleår. Første skoledag glæder Vitello sig helt vildt. Faktisk så meget, at han vækker mor kl. 4:15, for der er Vitello klar. Det er mor ikke. Mon skolen er klar til Vitello?
Læs mere
  • Billedbog

Vitello begynder i skole

  • Billedbog

I skole med Alfons Åberg

Det kan være både spændende og lidt skræmmende at starte i skole. I denne billedbog giver Alfons Åberg tips og tricks til, hvordan man gør. Velegnet til oplæsning fra ca. 5-7 år
Læs mere
  • Billedbog

I skole med Alfons Åberg

  • Bog

Ruth-Viola med bindestreg

Ruth-Viola er lige begyndt i skole og det er hårdt arbejde, synes hun. Så er det godt, at hun har sin usynlige ven Olé. Han har godt nok aldrig selv gået i skole, men han ved alligevel meget. Gad vide om Olé altid vil være der?
Læs mere
  • Bog

Ruth-Viola med bindestreg

  • Billedbog

Panda Tju i skole

Billedbog. Panda Tju skal starte i skole og er lidt nervøs. Hvad nu hvis de andre ikke kan lide ham? Og hvad mon der sker hvis han kommer til at nyse?
Læs mere
  • Billedbog

Panda Tju i skole

  • Bog

Vi skal i skole!

Af Helena Bross (2021)
Følg med Isak, Leyla, Sven, Gustav, Rosa og Tanja og deres nye klassekammerater i deres første skoleår. De glæder sig til første skoledag og har sommerfugle i maven over alt det nye der skal ske
Læs mere
  • Bog

Vi skal i skole!

Af Helena Bross (2021)
  • Billedbog

Karla Kat skal i skole

Læs med, når Karla Kat skal begynde i skolen. Hun glæder sig rigtig meget, men har også lidt sommerfugle i maven - for hvordan går man egentlig rigtigt i skole? Til højtlæsning for 3-6-årige
Læs mere
  • Billedbog

Karla Kat skal i skole

  • Bog

Noah skal i skole : en højtlæsningsbog om det første skoleår

Af Helle Lindahl (2018)
Vi følger Noah på seks år som lige er startet i skole, og får et indblik i hvordan det er at blive forvandlet fra en stor børnehavedreng til en skoleelev. Bagerst i bogen et arbejdsmateriale til hvert kapitel
Læs mere
  • Bog

Noah skal i skole : en højtlæsningsbo...

Af Helle Lindahl (2018)
  • Bog

Silden begynder i skole

Af Anna Ehring (2022)
Hugo, som bliver kaldt Silden, skal begynde i 0. klasse og SFO. Men det er væmmeligt at være helt ny, og allerhelst vil han bare hjem med det samme. Men så møder han pigen Hede. Hyggelig familiehistorie til højtlæsning for børn fra 5 år
Læs mere
  • Bog

Silden begynder i skole

Af Anna Ehring (2022)