Skoven af Sarah Engell

22.08.22
Anbefalet af Sanne Bjerregaard Lindstrøm

Ask mødes med resten af klassen i Dyrehaven for at fejre sidste skoledag i 9. klasse - også Emma, som han er forelsket i. Emma skal tisse og går ind i skoven. Da hun har været væk længe, går Ask ind for at finde hende. Men skoven opfører sig mærkeligt. Det føles, som om den udvider sig, og Ask føler sig overvåget. Han kan ikke finde ud igen. Hvad er det, der sker? Og hvilken rolle spiller Asks far i det hele?

Helt utrolig velskrevet roman, der fanger læseren fra første side med sin tone af underliggende uhygge. Romanen rummer mange forskellige temaer fra sorg og kærlighed til menneskets samspil med naturen, og derfor henvender den sig til en bred læsergruppe. Sproget er flydende og ungt, og de malende beskrivelser af naturen og personerne gør romanens univers levende for læseren. Dystopisk ungdomsroman for læsere fra 14 år.

Tags
Materialer
  • Bog

Skoven

Af Sarah Engell (2022)
Det er sidste skoledag, og sammen med klassekammeraterne er Ask taget i Dyrehaven for at varme op til aftenens fest. Emma, som Ask er vild med, går ind i skoven for at tisse, men vender ikke tilbage. Ask går ind for at lede efter hende, men pludselig er skoven en labyrint, som han ikke kan finde ud fra igen. Dystopisk ungdoms...
Læs mere
  • Bog

Skoven

Af Sarah Engell (2022)