Fantasy-serier for de 13-16-årige
Slaget i Dostor af Forfatter: Claus Holm
2. del af fantasyserien "Skyggefjenden". Alain og hans venner er kun lige kommet sig oven på deres eventyr i Danubris og sendes nu i al hast til baroniet Dostor for at stoppe inkvisitionen i at dræbe områdets fe-befolkning. I Dostor befinder der sig en magisk genstand som ikke må falde i de forkerte hænder.
Langt væk fra Midgård Forfatter: Thea Astrid
2. del af ”Langt væk fra Asgård”. Jættekvinden Frøydis ønsker at skabe et fristed for jætter, men forhandlingerne med Hymers søn går i vasken og det ender med at hun slår ham ihjel. Frøydis må nu rejse til Udgård for at sikre sit folks overlevelse. Det bliver en risikabel og farefuld færd.
Eliors sang af Forfatter: Louise H. A. Trankjær
2. del af ”Syvstjernesagaen”. Verden består af lys og mørke. Enilia er jani, halvt menneske og halvt ainatunari, som er magiske væsner, et sidste bevis på kærligheden, der engang var mellem de to racer. Nu har mørket overtaget og har efterladt menneskene med had og angst og ainatunarierne må flygte fra Laru. Men Enikia er i tvivl om flugt er det rigtige.
Academia - livseliksiren af Forfatter: Line Wenzel
Her er 2. del af serien "Academia". New York, 1929. Universiteterne for hermetikere, astronomer og divinatorer kæmper om magt, prestige og indflydelse. Da byens nye storstilede domhus kollapser under indvielsen, bliver fjerdegenerations hermetiker Nia Himlan sat til at opklare ulykken sammen med astronomen Aden Fenice. Og de fortætter de med her i anden del.
Af Ild og vind af forfatter: Julie M. Day
Første bog hedder ”Af Blod og støv” og er første del i ”Sagakvartetten” og anden del hedder ”Af Ild og vind”. Vi følger en række forskellige personers skæbner, som væves ind og ud imellem hinanden. Yara skal indvies i heksenes kreds, men ånderne afviser hende, da noget går grueligt galt under ritualet, og hun og hendes søstre må flygte over hals og hoved. Zola står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver, de kan sælge. Imens lever Philip og Taran en rutinepræget tilværelse i en mindre landsby, men før de får set sig om, vender beslutninger, truffet i hovedstadens hjerte, op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn og arving til tronen over Salthavet for at blive gift mod sin vilje. Imens finder en fordrukken eksløjtnant et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til.
Første bind af Sagakvartetten er en stærk fortælling fortalt gennem stærke personligheder til unge og voksne læsere af fantasy som fx Game of Thrones og Et rige af roser og torne.