Fantasy-serier for de 9-12-årige
De mytiske helte – den flyvende grif af Anh Do
3. del ad De mystiske helte. Profetien om den stærke trio af en enhjørning, en minotaur og en grif fuldbringes, da Kelly, Minh og læremester Stanley reddes fra Sjælesamlerens fangenskab af griffen Jimmy. Nu kan de overvinde Sjælemageren. Eller kan de?
A.S.P.E. - Dømt til døden af forfatter: Mette Finderup
I bog 1 møder vi Silvius, der ved en fejl springer sin lærers laboratorium i luften. Han er nu bange for at blive sendt hjem til sit kedelige normale liv som grevesøn, men heldigvis dukker troldkvinden Erina op og tilbyder ham at blive hendes lærling. Han får tre venner, og de bliver heltegruppen A. S. P. E. Bog 9 i serien er vennerne på mission for at undersøge rygterne om et ulmende oprør mod Erinas gamle ven, hertug Carl. Det går ikke efter planen, og Alin er pludselig alene om at redde sine venner fra fangenskab.
Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.
En episk fortælling om kaos og kyssefester af forfatter: Kim Ace
Første bog i serien hedder ” En episk fortælling om tis og trolddom” og anden del hedder ” En episk fortælling om kujoner og kæmpeorme” og serien hedder "Geminiforbandelsen". I første bog møder vi drengene Rasmus og Xander, der rejser til den magiske verden Erytnevia. I bog 3. kan Rasmus mærket, at noget er på færde. Han ser syner og mærkelige ting sker lige for næsen af ham. Måske er han bare presset ved udsigten til at miste sin eneste ven - eller måske er grænsen mellem Erytnevia og vores verden ved at kollapse? En god portion humor, tilsat en god dosis sengetisseri, spirende forelskelse, mod, loyalitet, ondskab og et dybt venskab - alt sammen puttet i en turbocentrifuge - ja så har man afslutningen på en super fed trilogi.
Skyggegæsten af forfatter: Thomas Taylor
Bog 1 hedder ”Æggets forbandelse” og bog 2 hedder ”Gargantis' skat” i serien Malamander. Bog 3: I stedet for Halloween fejrer Undervigs beboere Dysterkvæld. Her opfører de skyggeteater og fortæller historier om den sagnomspundne Dukkemester, mens de tænder vankelvægelys for at afholde den frygtede Skyggegæst i at snuppe deres skygger, og derved sjæl og frie vilje. I år bliver forestillingen noget helt særligt, for den mystiske og dragende tryllekunster Caliastra dukker pludselig op og en helt særlig besked til vores hovedperson Herbie. Det bliver en Dysterkvæld, som ingen i Undervig nogensinde vil glemme.
Alma Freng og en flyvende fars hemmelighed af forfatter: Ida Tufte Michelsen
Bog 1 hedder ”Alma Freng og solfangerne”. Alma Freng tror, at hun er en helt almindelig pige. Lige indtil den dag hvor hendes farmor, som hun ikke vidste fandtes, dukker op. Hun fortæller, at Alma er solfanger, og at hun skal lære at flyve. Det viser sig nemlig, at Almas farmor, Elionora, er solfanger og medlem af en ældgammel hemmelig orden. Solfangere kan flyve med solstråler og vogter over verdens tidstråde. Snart er Alma under oplæring som solfanger, men det er ikke en ufarlig mission. Storministeren Gabriella Grubel har nemlig sat sig for at udrydde alle verdens solfangere for at få kontrol over tiden.