Heksesøstre - magien vågner af Sidsel Katrine Slej
Sære ting sker omkring 14-årige Alva, men mest når hun bliver vred. Der går ild i brødristeren, en mærkelig hund med lysende øjne i haven, et eksploderende kemiforsøg og en varevogn der prøver at køre hende ned. Alva skal starte på en ny skole og hun bliver hurtig uvenner med klassens ondeste pige, men heldigvis får hun også gode veninder.
Alva opdager, at hun har magiske evner, og at hun bliver jaget af Jægeren, hvis opgave er at slå magiske væsner ihjel. For at klare sig imod Jægeren, må Alva samle sine heksesøstre i en heksering, og sammen må de udforske deres magiske kræfter, så de kan bekæmpe Jægeren og redde de magiske væsner omkring Århus. Samtidig må pigerne slås imod Lexi, klassens ukronede dronning, der gør alt for at gøre livet surt for resten af klassen. Har Lexi mon en forbindelse til Jægeren?
Spændende letlæst serie på 4 bind om 4 veninder, der opdager at de har magiske evner. Historien handler om at finde sig selv, venskab, mobning, familie og om at passe på naturen og de væsner der bor i den. Bøgerne skal læses i rækkefølge. Magisk fortælling for 9-11-årige.