Om dette arrangement
Live i stuen: Da aborten blev fri!
For 50 år siden – den 24. maj 1973 vedtog Folketinget at indføre fri abort inden for de første 12 uger af graviditeten. Den frie abort betød at kvinder, for første gang i Danmarkshistorien, selv kunne bestemme hvor mange børn de ville have, samt med hvem og hvornår. Det betød samtidig et farvel til illegale aborter, graviditetsangst og fængselsstraffe.
Få historierne om forkæmperne for frivilligt moderskab, illegale aborter, svangerskabskommissionerne, abortugerne i 1960’erne og 1970’erne og debatten i Folketinget.
Oplægsholder Jytte Nielsen, informationsspecialist i kønsforskning på Det Kongelige Bibliotek
Live i stuen
Arrangementet kan ses direkte i din egen stue onsdag den 22. november kl. 16.30-17.15. Få adgang til den online livestream via dette link.
Arrangementet er en del af Bibliotekernes Festival for Historie. Find hele programmet for festivalen via dette link.