Nye bøger til unge og små fra marts 2024
Et lille udvalg af alle de nye børne- og ungdomsbøger, der er blevet indkøbt til Jammerbugt bibliotekerne
Læs mere og reserver bøgerne ved at klikke på forsiderne
Stellas søster Agnes fortæller, at Stella nok bliver blind af at sidde så tæt på fjernsynet. Så Stella begynder at øve sig i at være blind. Billedbog for børn fra ca 3 år
En enhjørningebamse forsvinder og dukker senere op i en pakke til Nemo og hans venner. Den bliver levende og er helt fantastisk, for den kan opfylde næsten alle ønsker. Så er alt vel godt? Eller er det? For læsere fra 8 år
Max får et kørekort af sin mor, hvis han starter i en samtalegruppe for ensomme unge, selvom han slet ikke synes, at det er noget for ham. Der møder han et nyt og stærkt fællesskab. Rørende og stærk ungdomsroman
Colosseum er det største amfiteater i verden. For næsten 2000 år siden var der kampe på liv og død mellem slaver og dyr. Få mere at vide om Colosseum i denne bog fra "Fakta-serien". For 7-8-årige
Gå på opdagelse i denne farvestrålende fagbog om en verden af vand og om alt det, der findes under havets overflade. En billedfagbog til mange timers læsning for børn fra ca. 5 år
Hvad sker der, når det bliver vinter? Oplev hvordan årstiden folder sig ud i byen og på landet, når sneen falder, dyrene går i dvale, og vi fejrer jul og nytår. Billedordbog til børn fra 4-7 år
Tag med når børnene Ida og Hans rykker ud i de seje udrykningskøretøjer, som fx ambulance, politibil eller redningsbåd. Billedbog for børn fra 3-7 år, der elsker at se på eller læse om seje køretøjer