Boganbefaling: Den røde tråd: 50 år med Shu-bi-dua

23.05.24
Et fantastisk værk om Danmarks største musiknavn til dato, Shu-bi-dua.

Bogen indeholder en historisk gennemgang af bandet fra de spæde startforsøg i slut-60’erne og frem til i dag hvor sangene stadig lever, og stadig bliver formidlet til det danske folk, i nye sammensætninger af de tilbageværende Shu-bi-dua medlemmer. Udover interviews med ”shubberne” rummer bogen også billeder der ikke tidligere har været offentliggjorte, ligesom den også byder på skitsemateriale, til de mange fantasifulde pladecovers, samt en komplet diskografi over bandets udgivelser. Bogen binder smukt sløjfe på en epoke, man ellers troede ville slutte med forsangeren Michael Bundesens død, men som synes at fortsætte i årene fremover. Læs bogen og bliv glad!

Jan Poulsen og Jacob Wendt Jensen: ”Den røde tråd: 50 år med Shu-bi-dua”

Anbefalet af Søren Gaarden

Materialer
  • Bog

Den røde tråd : 50 år med Shu-Bi-Dua

Alle danskere kender Shu-Bi-Dua. De er det bedst sælgende danske band nogensinde, og nu får vi hele historien om bandets op- og nedture, musikalske højdepunkter, interne stridigheder og turnéliv. Et must-read for alle fans af det folkekære orkester
Læs mere
  • Bog

Den røde tråd : 50 år med Shu-Bi-Dua