Forfatterstafet: Naja Marie Aidt
Naja Marie Aidt er aktuel med romanen “Øvelser i mørke”. Hendes udgangspunkt var at skrive om venskab, men fordi de venskaber hun beskrev, tilfældigvis var mellem nogle kvindelige karakterer - kom romanen nødvendigvis også til at kredse om vold mod kvinder.
Hun ser blandt andet bogen som et vigtigt opråb om, at der her er noget, vi bliver nødt til at tale om. Og som hun håber, vil finde mange både mandlige som kvindelige læsere.
"Tankerne om konkret hvor anderledes det er at leve som kvinde end som mand er det, jeg har forsøgt at fokusere på her. Også for at vise mændene, hvor belastende det faktisk er, at man skal gå og være bange og hele tiden ligesom skanne og sørge for, at der ikke sker en noget."
Naja Marie Aidt: Nu har jeg modet til at skrive om kvindeliv
Denne video er ikke tilgængelig, da du ikke har accepteret Marketing cookies
Mere om forfatteren
Klik her og læs Forfatterwebs dybdegående artikel om Naja Marie Aidt og hendes forfatterskab.
Om Forfatterstafet
Forfatterstafetten er dybdegående interviews om nogle af tidens rigtig gode bøger fra danske forfattere, og har du først nu opdaget den kan du gå på opdagelse i mange timers spændende forfatterinterviews fra tidligere udgaver af forfatterstafetten som podcast.
Mød blandt andre Caspar Eric, som taler om nødvendigheden i at skrive "Nye balancer - handicapdigte" netop nu, Solvej Balle, som fortæller om sin septologi in-the-making "Om udregning af rumfang", som hun allerede for de første tre bind fik Nordisk Råds Litteraturpris 2022 for, og Kim Blæsbjerg, som fortæller om Cheminova-romanen "De bedste familier", som indkasserede ham Jyllandspostens Litteraturpris 2023 og De Gyldne Laurbær.
Podcasten finder du i din foretrukne podcast-app.
Om Forfatterweb
Forfatterweb er et forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere, både nulevende og afdøde. Udvalget er bredt, og der medtages både klassiske forfatterskaber og debuterende forfattere inden for alle genrer.
Du har adgang til Forfatterweb som bruger af biblioteket med dit bibliotekslogin; cpr.nr. og 4-cifrede kode.
Oprindeligt skrevet af Ingeo, Mariagerfjord Bibliotekerne.