Sygeplejeskolen afsnit 4 - historien set gennem litteratur
Annas mor bliver indlagt foranlediger af hendes bekymrede ægtemand, hun er jo ikke som hun plejer at være? Diagnosen er simpel, men en skræk i livet for Annas mor: Overgangsalderen, som i 50'erne var så frygteligt et fænomen at man var nødsaget til at hviske selve ordet. Mon ikke hun kunne have god brug for at læse bogen: "Elsk din (overgangs)alder: din guide til et stærkere, sundere og sjovere liv". Vi anbefaler den i hvert fald, uden at hviske!
Et kort øjeblik frygter vi for portøren Finns liv. Tynget af skyldfølelse efter ikke at have hjulpet Aksel under sygehusbranden, er han parat til at drukne sig. Heldigvis bliver han reddet, og kan for første gang snakke om det han føler til hans store kærlighed Else. Else når at opleve frygten for at have mistet Finn, en følelse du kan læse mere om i bogen: "I selvmordets kølvand: hjælp til at bære det ubærlige", der sætter sig i de efterladtes sted ovenpå et selvmord.
Doktor Neergaards hustru Nina, har fået nok at se til som nybagt mor, og med en dyb tvivl om hvem af hendes mand eller doktor Neumann hun vil have. Man glemmer næsten at hun i sæson 1 fik job på hospitalsskibet Jutlandia, og i den følgende sæson berettede om de rædsler hun oplevede. Vil du vide mere om dette barske kapitel i dansk søfarts- og sygeplejehistorie anbefaler vi Jesper Bugge Kold og Mich Vraas bog: "Pigen fra det store hvide skib"
Lad os håbe på et lige så gribende og forhåbentlig mere positivt afsnit næste gang, på gensyn.
Af bibliotekar Søren Gaarden