For nogen børn er Halloween lig med fester med vennerne og slik i lange baner og for andre handler det om at overleve og undgå at dø.
Læs om børn hvis Halloweenfester ikke bare var fester.
Hjalte dør på vej til skolens halloweenfest og ender ved en fejl i helvede. Heldigvis er Satan til at forhandle med. Hvis Hjalte ordner et par småting for Satan på Jorden, får han til gengæld livet tilbage. Hvad kan gå galt? Første del af sjov gyserserie for 10-14-årige
Det er snart halloween, og der skal være fest på skolen. Men skolens pedel mangler et kranie til skole-skelettet, og hvor finder man sådan et? For dem der kan lide små, uhyggelige historier. Fra 8-9 år
Elias og Storm beslutter at undersøge, hvorfor Thor går amok i biografen og stjæler folks slik. Er han bare mere end almindeligt vild med sukker, eller er han blevet en slikzombie? Gyserkomedie for 10-13-årige
Mens hele byen forbereder årets halloweenfest gør Græskardæmonen og hans håndlangere klar til en helt anden type fest i udkanten af byen. Mon Kia, Mikkel, Dex og katten Felix endnu engang kan afværge mørkets kræfter?
Tristan og hans venner bliver inviteret til Halloween fest hos deres nye lærer Mr. Moon. Så snart de træder ind i hans gamle hus bliver døren låst, der er tremmer for vinduerne og huset genlyder af hyl fra en varulv
Det er halloween, og verdens smukkeste pige skal holde fest. En fest som 12-årige Leif ikke vil gå glip af. Men som altid i Leifs liv går alt galt. For pludselig har han en rygsæk på ryggen indeholdende whisky og stoffer og to farlige bøller efter sig. Leif sucks. Fra 10 år
Det er efterår, og Hasan er på vej til Høby for at fejre halloween hos Lars. I bussen sidder en mand med store hænder og røde øjne. Han kender Hasans navn og fortæller historier om to børn, som forsvandt sidste år til halloween. Letlæst frilæsning med uhygge og spænding for 10-12-årige
Grum og uhyggelig gyser om en 7. klasse, som skal arrangere et gyserløb i skolens kælder. Men noget går desværre grueligt galt. For gyserfans fra 12 år
Emilie er fast besluttet på at forsøge at score Hugo, som hun har et stort crush på, til en halloweenfest i hans hus. Udklædt i sin mors iturevne brudekjole og med fuld ansigtsmaling tager hun til festen. Snart tager festen en helt uventet drejning. For læsere fra 11 år
In-kliken i 9.a. kommer hjem til Noa for at holde Halloween og optage uhyggelige pranks til deres kanal på Youtube. I løbet af aftenen må Noa kæmpe med sine oplevelser efter en dykkerulykke
Tre drenge på 15 år klæder sig ud i sort tøj og hvide masker. Det er halloween. Drengene er klar til slik og ballade, og de får begge dele. Let at læse for unge fra 13 år/7.-9. klasse