Om dette arrangement
Foredrag med Bent Isager
Bent Isager-Nielsen byder i dette foredrag indenfor i forbrydelsens verden og giver publikum et indblik i det ofte kolossale og minutiøse arbejde, en efterforskning består af. Med udgangspunkt i sine to bøger fortæller han om sin karriere og giver eksempler på virkelige mordgåder og deres opklaring – herunder retsmedicin, afhøringsteknik, kriminalvidenskab, DNA-registrering og gerningsmandsprofilering. Han uddyber samtidig motiverne på forbrydelserne, hvor kunsten er at sætte sig ind i gerningsmandens tankegang.
Endelig kommer han ind på ondskab og fascinationen af det onde, en fascination, der langt hen ad vejen formentlig er årsag til, at krimigenren i form af bøger, film og TV-serier om drab og opklaring heraf, er så populær. Bent Isager-Nielsen sætter også et fundamentalt spørgsmål til debat: Findes der onde mennesker eller blot onde handlinger eller om det onde nogle gange kommer fra den mest uventede kant?
Husk tilmelding