Afgrunden

Sammen med nogle få andre unge danske mænd drager de i 1918 via Sverige til Finland, hvor slaget står mod kommunisterne. Denne oplevelse bliver selvfølgelig en stærk oplevelse for dem begge, men de ender med begge at komme fysisk helskindede tilbage til civilisationen, i dette tilfælde København.
Krigens rædsler, som beskrives meget levende i bogen, gør selvfølgelig også indtryk på de unge tvillingemænd. 
Ib er den af drengene der virker mest kold. Han læser efter den franske visit medicin, men har svært ved at etablere venskabsbånd på studiet og arbejdet. Han føler sig lidt som et overmenneske, og derfor er der mange kollegaer der ikke har lyst til at omgåes ham.
Kaj derimod har åbenlyst taget skade af krigen. Han har svært ved at kommunikere med især kvinder, men da han endelig får taget hul på dette emne, går han fra ægteskab til ægteskab, hvor man oplever at han ikke har evnen til at knytte sig 100 % til et andet menneske, og derfor kommer og går kvinderne og børnene derfor ud og ind af hans liv frem til 1944 hvor romanen slutter.
Bogen, som reelt er delt op i tre dele, slutter med at vi sammen med tvillingerne oplever frihedskampen i København under 2. verdenskrig. Igen har Leine ikke lagt fingrene imellem, når handlingerne skal pensles ud på papiret. Vi er med til tortur og likvideringer og er ikke det mindste i tvivl om at det ikke var en behagelig tid at leve i.
Denne roman sætter sig spor på alle mulige måder. Persongalleriet er fremragende rullet ud over en research over tiden (1918-1944) der fint illustrerer at man sidder med noget af det ypperste litteratur danske forfattere udgav i 2015. 
En bog der varmt kan anbefales - også til de historisk-interesserede, der får et indblik i europæisk historie i den nævnte periode.