Anne Mia Steno: Akio

01.09.21
Anbefalet af Hanne Jensen

”Akio” handler om 15-årige Anna, der rejser til den anden side af jorden for at prøve noget nyt, men ender i problemer, der potentielt kan være farlige.

Anna er taget til Japan for at bo hos sin far og hans nye kone og dyrke kampsporten kendo. Anna har brug for at udfordre sig selv, og noget tid i Japan var derfor helt perfekt. Men oplevelsen bliver ikke helt det, Anna havde forestillet sig. Hun føler sig meget fremmed, og de andre kigger på hende, som om hun er en alien. Og fremfor alt føler hun sig alene. Helt alene.

Hun kan ikke engang tale sproget, og det gør det endnu sværere at få nye venner. Da hun en dag opdager en ny app, der kan oversætte for hende, bliver hun i stand til at føre en samtale, og det åbner en helt ny verden for hende. Men appen fører ikke kun gode ting med sig. Det er også begyndelsen på en kærlighedshistorie, der viser sig at være meget farligere end først antaget.

Bogen er letlæselig, og henvender sig til både drenge og piger fra 10 år.

Findes på eReolen.

Materialer
  • Bog

Akio

Af Anne Mia Steno (2021)
15-årige Anna flytter til Japan for at bo hos sin far og dyrke kampsporten kendo. Hun har svært ved at falde til i den fremmede kultur, men da hun downloader appen Omnius, begynder det hele at gå meget bedre. For 12-15-årige piger, der ønsker en spændende, letlæst og lidt romantisk roman
Læs mere
  • Bog

Akio

Af Anne Mia Steno (2021)