Dansk ekspeditionshistorie bd. 1-3

25.04.22
Anbefalet af Inge Nørmølle Pedersen

Storværket om Danmarks ekspeditioner gennem de sidste 500 år er nu udgivet i en flot og meget læseværdig 3-bindsudgave. De tre bind dækker perioderne

1600-1850 (I kongens og oplysningens tjeneste)

1850-1945 (For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder.)

og 1945-2020 (Kold krig, afkolonisering og nye horisonter).

Værket må allerede betegnes som en klassiker, idet det er første gang, der er udgivet en samlet oversigt over de danske ekspeditioner ud i verden, lige fra Carsten Niebuhrs Arabiensrejse i 1761, over polar-ekspeditioner og ekspeditioner til Afrika, Asien og Grønland. Ekspeditionerne var af både videnskabelig og kulturel art og havde vidt forskellige bagvedliggende motiver.

Bøgerne har et højt indhold af fakta-oplysninger om de enkelte ekspeditioner og de mennesker, der ledede dem. Samtidig er der mange spændende fotos, og fortællingerne kan nydes som underholdning med højt informationsniveau.

Hver ekspedition har egen forfatter og synsvinkel, i alt 25 forfattere har bidraget, hvilket betyder forfriskende afveksling ved læsningen, og alligevel er der flot overordnet sammenhæng i værket med indledende forord til hver artikel. Selvsagt kan de enkelte ekspeditioner besøges enkeltvis af læseren og nydes som selvstændige historie-fortællinger.

Personligt synes jeg, bd. 1, dækkende perioden 1600-1850, er det allermest spændende af bindene, især når man betænker de udfordringer, der var i forhold til at rejse i det hele taget, og specielt til uudforskede egne af verden.

Eneste anke mod værket er bøgernes volumen, hvilket på det nærmeste udelukker natbords- og lænestols-læsning.

Den første ekspedition, der omtales Ekspeditionshistorien, er Carsten Niebuhrs Arabiensrejse, som i øvrigt også beskrevet i den flotte – og fysisk tunge - bog ”Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse fra Arabien og omkringliggende lande” fra 2003.

Rane Willerslev er ikke medforfatter til Dansk Ekspeditionshistorie, men har udgivet sin egen personlige ”Ekspeditioner: fra tundraen til savannen”, endnu en fysisk stor og tung og meget læseværdig og flot bog, som blev udgivet i 2020.

Materialer
: Dansk ekspeditionshistorie. Bind 1, I kongens og oplysningens tjeneste : 1600-1850
  • Bog

Dansk ekspeditionshistorie. Bind 1, I kongens og oplysningens tjeneste : 1600-1850

(2021)
Storslået værk, der fortæller om danske ekspeditioner fra før 1850. Lige fra Carsten Niebuhrs arabiske rejse i 1761 og frem til korvetten Galatheas jordomrejse i 1845. For alle historisk interesserede læsere
Læs mere
  • Bog

Dansk ekspeditionshistorie. Bind 1, I...

(2021)
: Dansk ekspeditionshistorie. Bind 2, For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder : 1850-1945
  • Bog

Dansk ekspeditionshistorie. Bind 2, For fremskridtet og nationen i imperialismens tidsalder : 1850-1945

(2021)
Storslået værk, der fortæller om de danske ekspeditioners storhedstid fra 1850-1945 med bl.a. ekspeditioner til Grønland, Afrika og Centralasien. For alle historisk interesserede læsere
Læs mere
  • Bog

Dansk ekspeditionshistorie. Bind 2, F...

(2021)
: Dansk ekspeditionshistorie. Bind 3, Kold krig, afkolonisering og nye horisonter : 1945-2020
  • Bog

Dansk ekspeditionshistorie. Bind 3, Kold krig, afkolonisering og nye horisonter : 1945-2020

(2021)
Storslået værk, der fortæller om de danske ekspeditioner fra 1945 og frem til vor tid. En periode, hvor de videnskabelige ekspeditioner bl.a. blev udfordret af nye verdensbilleder, men overlevede på grund af nye teknikker og teknologier i felten. For alle historisk interesserede læsere
Læs mere
  • Bog

Dansk ekspeditionshistorie. Bind 3, K...

(2021)