Den store mission
Den store mission

Den store mission

14.02.17
Hvad foregår der i 13-årige drenges liv i en lille flække langt ude i det vestjyske, hvor alle kender alle, og hvor der absolut intet spændende foregår, udover badminton i hallen om vinteren og fodbold på banen om sommeren?

I ”Den store mission” løfter Thomas Skov lidt af sløret, i hvert fald fortæller han – i denne herlige bog, som er delvist baseret på forfatterens egen barndom i Sdr. Felding – om, hvad han og bedstevennen, Christian, kunne finde på.

Thomas og Christian er skolens mærkelige drenge : De har en hemmelig klub i kælderen, Karseklubben, og de har en mission : De skal gøre drenge til mænd – de skal se BRYSTER! I levende live!

Og mens de to drenge lægger planer, navigerer de smidigt imellem sure forældre, ærkefjenden fra parallelklassen, Bjarke, som er en sand pestilens – og så den nye dreng , som er blevet smidt ud af skolen i arvefjende-landsbyen (i hvert fald til fodbold), Kibæk. Niels Allan hedder han, og han er et farligt bekendtskab, for hvorfor er han blevet smidt ud af skolen? Og kan han hjælpe Thomas og Christian med deres mission?

Og så er der Ina. Dejlige Ina, som Thomas så gerne vil lidt tættere på…

”Den store mission” er en herlig og morsom bog om venskab, kærlighed, forældre – og bryster. Den er skrevet til drenge på 12-14 år, og kan selvlæses (med stor interesse!) fra omkring 10 år.

Stor skrift, med korte kapitler, og fine illustrationer af Jan Solheim, som understøtter handlingen godt.

Anmeldelse af Bibliotekar Jytta Eriksen

Tags
Materialer
Thomas Skov (f. 1986-04-29): Den store mission
  • Bog

Den store mission

Thomas og Christian er skolens mærkelige drenge. De har deres egen hemmelige klub i kælderen og er på en mission, der skal gøre drenge til mænd
Læs mere
  • Bog

Den store mission