Henning Jensen: Gennem glasvæggen
En majdag i 1978 oplever den kendte skuespiller Henning Jensen et totalt sammenbrud, bogstaveligt talt på åben gade, midt i et vejkryds. Han har været igennem en meget travl tid på job og har længe følt sig presset, men alligevel aner han ikke, hvad der sker med ham.
Det bliver starten på et liv med psykisk sygdom, som sender ham ind i et system med professionelle og måske især aldeles uprofessionelle og uduelige behandlere, og en tiltagende rådvildhed og mangel på kontrol.
Henning Jensen har en fænomenal hukommelse og kan i detaljer fortælle sin historie i et meget flot og til tider lidt højstemt sprog, For eksempel skriver han konsekvent ”medens” og ikke mens.
Det tager adskillige år med nedture og mangel på initiativ, rejser til kvaksalvere i hele Europa osv, før han til sidst støder ind i en behandler, som får ham på ret køl igen, så han nu kan leve et nogenlunde normalt liv med ganske lidt medicinsk assistance.
Undervejs får vi beretningen om hans skuespillerliv, som han forsøger at leve, mens han er psykisk ude af balance, af og til endda nærmest psykotisk. Alle kolleger – skuespillere, instruktører, psykologer – er også kendte personer og med navns nævnelse får vi også lidt artige sandheder om nogle af de andre meget kendte. Der bliver virkelig ikke lagt fingre imellem. Heller ikke hvad angår behandlerne, som også er nævnt ved rette navn. Faktisk fremstår mange af dem som decideret usympatiske. Dette gælder også hans egne forældre, som der ikke er meget støtte at hente hos.
Bogen slutter meget smukt af med et digt af Inger Christensen, der runder denne hudløst ærlige og rystende bog perfekt af.