Iben Mondrup : Vittu

15.08.22
Anbefalet af Anette Underlin

Iben Mondrup har begået endnu en fantastisk roman med udgangspunkt i Grønland og grønlandske forhold.

Vittu er en selvstændig efterfølger til Tabita som udkom i 2020 og begge romaner handler om og viser, hvor nemt det var for danskere at adoptere grønlandske børn for 50 år siden.

Allerede inden man har læst de første 20 sider, er man klar over, at det bliver en barsk roman, og bogen handler da også om forbudte følelser, svigt og overgreb. Så Vittu er en roman, som gør ondt på den gode måde.

Hovedpersonen Vitus eller Vittu som hans kælenavn er, følger vi fra 1970 hvor han som 5-årig bliver adopteret af den danske fotograf Alice og hendes mand Stig og indtil 1983, hvor Vittu er tilbage i Grønland.

Mondrup lader skiftevis Vittu og hans plejemor, Alice, have synsvinklen i romanen, så det giver et skarpt psykologisk indblik i begge karakterer.

Materialer
Iben Mondrup: Vittu
  • Bog

Vittu

Af Iben Mondrup (2022)
Grønlandske Vitus bliver adopteret af Alice og Stig. Alice udvikler med tiden et symbiotisk og grænseoverskridende forhold til adoptivsønnen. For læsere af socialrealistiske bøger og ny dansk litteratur
Læs mere
  • Bog

Vittu

Af Iben Mondrup (2022)