Linda Boström Knausgård : Oktoberbarn
Anbefalet af bibliotekar Anna Marie Toft Sørensen
Linda Boström Knausgård er en svensk forfatter og digter. Hun debuterede i 1998 med digtsamlingen ”Gör mig behaglig för såret”. I 2020 udkom den selvbiografiske roman ”Oktoberbarn”, som omhandler hendes eget liv, et liv præget af depressioner og gentagne indlæggelser på psykiatriske hospitaler. I perioder mellem 2013 til 2017 var hun tvangsindlagt, hvor hun blev behandlet med elektrochok og det er med udgangspunkt i disse oplevelser, at romanen blev til.
Forud for indlæggelsen er Linda lige blevet skilt. Hun var i øvrigt gift med den kendte forfatter Karl Ove Knausgård, som har skrevet det selvbiografiske værk ”Min kamp”. I sjette og sidste bind, omtaler Karl Ove Knausgård sin kones psykiske sygdom og dets konsekvenser for deres forhold. Da hun er gravid med deres fjerde barn forsøger hun at begå selvmord.
Efter skilsmissen ender Linda igen på den psykiatriske afdeling og de gentagne behandlinger begynder at præge hendes hukommelse. Hun mister sine minder, som hun selv skriver. En sygeplejerske på afdelingen beder hende om at finde tilbage til sine gamle minder og romanen bliver således en beskrivelse af hendes kamp for at bevare hukommelsen ved at dykke ned i fortiden og reflektere over sin barndom, ungdom og ægteskabet med Karl Ove Knausgård, som dog ikke nævnes ved navn.
Linda Boström Knausgård er stærkt kritisk over for det psykiatriske system og i særdeleshed brugen af elektrochok og hele romanen bliver et opgør med behandlingsmetoderne i den svenske psykiatri. Konsekvent omtaler hun den psykiatriske afdeling som ”Fabrikken”, et sted, hvor man køres til elektrochok på samlebånd.
Samtidig er ”Oktoberbarn” også en roman om sorgarbejde. Linda er i sorg efter at være blevet skilt fra sin mand. Hun sørger over skilsmissen, men hun sørger også over de mange konsekvenser, som hendes psykiske sygdom og mange indlæggelser har haft i forhold til børnene. Hun har ikke kunnet være til stede og har ikke kunnet varetage den primære omsorg.
Romanen er hudløst ærlig og skrevet med både stor styrke og stor sårbarhed. Det er nok ikke en roman, som jeg vil anbefale til strandtasken eller hængekøjen, men derimod en roman, som vækker til eftertanke og som giver et stærkt indblik i livet som psykisk syg, hvor man både er underlagt sin sygdom men også det psykiatriske systems behandlingsmetoder.