Lowe Aspviken: Den hemmelige rejse

25.03.22
Anbefalet af Sanne Bjerregaard Lindstrøm

Spændende historie, som foregår i 1800-tallet, om Albertina, som sniger sig ombord på det sejlskib, hvor hendes far er kaptajn, for at løse et mysterium. Højtlæsning fra 8 år, selvlæsning fra 10 år.

Albertina bor i Göteborg med sin far, skibskaptajnen Jeremias Albertsson, som har sejlet på de syv have, besøgt alle kontinenter og er kendt af alle sømænd i Göteborg. Albertinas mor døde i et skibsforlis, da Albertina var to år gammel. Faren sejler ikke mere, men har lært Albertina at navigere, og han siger, at hun har en sømandssjæl, og at hun burde blive kaptajn, men det kan piger ikke blive. En dag kommer en mystisk mand og hyrer Albertinas far som kaptajn på et stort sejlskib, og han vil ikke sige hvor han skal hen. Albertina sniger sig med på båden som blind passager, og her møder hun en skibsnisse. Det viser sig, at der er en særlig grund til mystikken, og Albertina kommer til at møde både en søslange, havfruer og andre af havets myter, før hun finder ud af, hvad der sker.

Velskrevet, klassisk og spændende historie, der emmer af hav, sejlskibe og myter fra havet. Forsiden er virkelig god, og det er tegningerne inde i bogen også. Det er en overkommelig historie for mellemtrinnet og en fin intro til genren "spændende søfortællinger med mystik, uhyrer og legender" men også en fortælling om en pige, der skal igennem tab og savn, som er undgåelige følelser i livet.

Findes også på eReolen Go.

Materialer
  • Bog

Den hemmelige rejse

Af Lowe Aspviken (2021)
Spændende historie, som foregår i 1800-tallet, om Albertina, som sniger sig ombord på det sejlskib, hvor hendes far er kaptajn, for at løse et mysterium. Højtlæsning fra 8 år, selvlæsning fra 10 år
Læs mere
  • Bog

Den hemmelige rejse

Af Lowe Aspviken (2021)