Lulu Lukøje - rejsen fra Drømmeløse af Adam O.
Pigen Lulu med det stride og viltert hår bor med sin mor og far i Drømmeløse, hvor alle sover som sten, for ingen drømmer noget. Sådan har det været, så længe nogen kunne huske. Uden for byen ligger Drømmeløse Overdrev, hvor en gammel gul bus holder stille. Lulu elsker at lege i den gamle bus og en dag giver en krage hende en nøgle, som passer til bussen.
Bussen flyver Lulu ud i universet, hvor hun møder fremmede planeter, flyvende delfiner, en hjælpsom tankpasser og nogle mekaniker-kaniner. Sammen med en af kaninerne får Lulu bussen tilbage på drømmesporet, og hun påtager sig tjansen som drømme-buschauffør. Første bog i en serie. Illustreret af forfatteren.
En eventyrlig og helt vidunderlig historie om at drømme og have fantasi. Illustrationerne er smukke og farverige og løfter historien op til noget helt særligt. Vi kender Adam O fra bl.a. Gro , og denne har lidt samme oprør mod det kedelige, men til et lidt yngre publikum. Til højtlæsning fra ca. 6 år og selvlæsning fra ca. 11 år.