Malene Sølvsten : Ravnenes Hvisken - bog 3
Så er Malene Sølvsten tilbage med det afsluttende bind 3 i hendes stort anlagte trilogi Ravnenes hvisken, som har bjergtaget læseren siden 2016. En trilogi som udspiller sig i et originalt fantasyunivers spændt ud mellem det nordjyske gymnasium i byen Ravnsted, Kraghede skov, gården Odinshøj og så hele den nordiske mytologi – her især Vølvens spådom, som handlingen i bog 3 er bygget op omkring.
Hovedpersonen Anne overlevede som bekendt diverse mordforsøg i bind 1. Den utilpassede og kyniske pige med de synske evner fik undervejs nogle gode venner, opdagede at der i vores verden (Midgård) fandtes diverse guder og halvguder og at hun i en parallelverden Hrafnheim har en tvillingesøster Serén og en mor.
I bind 3 er Anne, som forudsagt blevet genoplivet, og hendes død har allerede sat gang i Fimbulvinteren med Ragnarok og verdens undergang til følge. Nordjylland og resten af Danmark er nedsunket i en evig vinter, og Anne og hendes venner må kæmpe for at finde en måde at redde verden på. Selvfølgelig er vi i et univers, hvor ikke alle er, hvad de giver sig ud for. For nogen tæt på Anne har forrådt hende uden, at hun ved hvem. Andre af de mange figurer i romanen begynder at indse, at Ragnarok og verdens undergang måske slet ikke er det værste, der kan ske – for dem. For efter Ragnarok opstår en ny og bedre verden.
Malene Sølvsten skriver kort og godt – godt – i et varieret sprog, hvor hun ikke er bange for at anvende vanskelige og gammeldags ord. Hun formår at holde sin læser fanget med sin originale blanding af gymnasiefortælling, nordjysk krimi, nordisk funderet fantasy, ikke så lidt humor, et drys romantisk kærlighed og en skøn opdatering og nytolkning af de nordiske guder.
Og udover at være en fantasyfortælling giver Ravnenes hvisken også læseren mulighed for at tænke over mange af vor tids væsentligste spørgsmål, såsom klimakrise, eksistentielle udfordringer og hvad et menneske egentligt er.
”Ravnsted var denne verdens bastion i mange år, men I valgte den forkerte gud, og derefter levede I helt uden guder. I var forblændet af grådighed og havde ikke tanke for det fælles bedste.” (s.356.) Det er jo et godt billede på verden i dag: vi lever uden noget væsentligt at tro på og lader den materielle verden overtage vores egentlige mål med livet. Det handler om at få skabt nogle gode minder med de mennesker, som man holder allermest af, hvilket også går op for Anne til sidst.
Har du ikke allerede læst de to første bøger i serien, så find dem her.