Marie Duedahl: Koma

14.06.21
Anbefalet af bibliotekar Anna Kristensen

Hvis man godt kan lide at læse, men ikke orker en hel tyk bog, så udkommer der lige nu virkelig mange lette og overkommelige bøger for unge, som f.eks. serien HIP fra forlaget Straarup & Co.

Koma er udkommet i denne serie og har fået betegnelsen HIP 10, fordi sværhedsgraden er lix 10. Der findes også HIP 5 og HIP 15, så man kan læse bøger på netop det læseniveau, man befinder sig på.

Hovedpersonen er Ghita. Ghita er meget genert, og hun har det også svært, fordi hendes far er død, og hun savner ham rigtig meget.

Ghita har én eneste veninde, Petra, som hun stoler på og som både er smuk og sjov og frisk – alt det, som Ghita slet ikke er. De andre i klassen kalder Ghita for ”Ghita Grå”, selv om hendes navn faktisk betyder ”Perle”. Ghitas far bestemte, at hun skulle have dét navn…

Alting ændrer sig, da der kommer en ny dreng i klassen. Han hedder Eigil, og han viser sig både at bo i nærheden af Ghita og at vise interesse for hende. Ghita synes nu godt nok, han burde være mere interesseret i Petra, men det er Ghita, han vil følges med hjem fra skole.

Ghita bliver inviteret til en fest, som hun modvilligt tager med til. Her sker der noget meget dramatisk, som får Ghita til at overveje, hvem hun overhovedet kan stole på.

Bogen er for de 14-16- årige, og den findes også på eReolen.

Materialer
Marie Duedahl: Koma
  • Bog

Koma

Af Marie Duedahl (2021)
Ghita og Petra har altid været veninder. En ny dreng i 9.a ændrer pigernes venskab. Ved en fest snyder Petra, da hun henter cola til Ghita. Der er blandet sprut i. Ghita har aldrig været beruset før, og da hun forskrækket vil løbe hjem, ender det med en ulykke. Let at læse fra 7. klasse
Læs mere
  • Bog

Koma

Af Marie Duedahl (2021)