tilbud til daginstitutioner

Tilbud til daginstitutionerne forår 2021

07.12.20
Et godt sprogligt fundament og lyst til at lære at læse er to vigtige forudsætninger for, at børn kan udvikle sig. Derfor vil børnebiblioteket gerne give børn i dagtilbud let adgang til at få positive oplevelser med bøger og fortællinger. Børnebiblioteket giver alle børn mulighed for at blive fortrolige med bøger og bruge dem som kilde til oplevelser og viden.

Børnehaver:

Maria Rørbæk Sprogheksen: torsdag d. 11. februar kl. 10-11 Pandrup Bibliotek.

Pandekagedag: tirsdag d. 16. februar på alle biblioteker kl. 10-11

Vitello-sjov: marts måned alle biblioteker kl. 10-11.

Skaldede Pædagog: torsdag d. 4. marts kl. 10-11 Brovst Bibliotek.

Torsdag d. 11. marts kl. 10-11 Fjerritslev Bibliotek.

Pirat-Sjov: Aabybro Bibliotek.

Lidt om arrangementerne

Sjov med sprog med Sprogheksen:

Når en sprogheks har været på spil, bliver rundt der ordene byttet på, så manden gik tur med hunden fx bliver til: Hunden gik tur med manden.
I denne forestilling bliver børnene inddraget i historien om Sprogheksen (Gyldendal 2019) efterfulgt af sange og sproglege med udklædning. Børnene kommer også til at opfinde deres eget fantasivæsen, som lav kuk i sproget.

Pandekagedag:

I anledningen af Pandekagedag vil Jammerbugt Bibliotekerne gerne invitere børnehavebørn til et hyggeligt arrangement på biblioteket. Vi læser Historien om pandekagen, bagefter skal vi på pandekagejagt, hvor vi skal finde ingredienserne til pandekagerne og til slut skal vi spise pandekager.

Pandekagedagen er en gammel, kristen tradition, hvor man skulle faste i 40 dage op til påsken. I den periode måtte man hverken spise søde sager, æg, hvidt mel eller mælk. Derfor skulle disse råvarer spises op - og så lavede man pandekager i lange baner.

Vitello-sjov:

Vitello er en frisk dreng der bor i et rækkehus ved Ringvejen alene sammen med sin mor. Han får masser af spaghetti med smør og riveost og er gode venner med Max og Hasse og møgungen William. På biblioteket vil der blive læst historier om Vitello og alle hans narrestreger. Bagefter skal vi på monsterskattejagt og se om vi med en god portion sejhed kan få monstrene ned med nakken og vinde et monsterpatrulje badge. Der vil også være et papfar-værksted, hvor man kan lave sin helt egen papfar.

Den skaldede pædagog og Rumskibet er ladet med:

Den skaldede pædagog også kaldet Thomas Hvid Holst medbringer det gamle rumskib ”9430″, dragen Georg er mine trofaste følgesvend, der hjælper mig igennem dagens show.  Og han er ikke bange for at lave fis og ballade undervejs. Så sammen med den skaldede pædagog vil vi bevæge os, synge, lære, danse, tælle, klappe, trampe, prutte og meget andet.

 

Pirat-sjov på biblioteket - Sørøver-Helle kommer forbi:

Er du vild med sørøvere og pirater? Så kom ned på biblioteket og få læst en god sørøver-historie op. Bagefter skal vi hoppe om bord på sørøverkaptajn Sorte Bill’s piratskib, når det sejler ud på de syv verdenshave for at finde en skat. Vi skal synge sange om livet som sørøver, vi skal danse sørøverdans og spille i et stort sørøverorkester. Måske får vi også besøg af en fræk papegøje. Mon det lykkes os at finde en skat? Tør du være med!?!?

 

Indbydelser bliver sendt ud til børnehaverne.