Vitello

Anbefalet af bibliotekar Sanne Bjerregaard.

 »Vitello« er en filmatisering af Kim Fupz Aakesons og Niels Bo Bojesens populære børnebogsserie - og en helt utrolig loyal og vellykket en af slagsen.

En fjernstyret helikopter med en telefon klistret på undersiden filmer et parcelhuskvarter fra oven, imens børnene kigger forundret på den hjemmelavede drone. Som en moderne Emil fra Lønneberg giver vildbassen Vitello sin mor grå hår. Det er jo hendes dyre smartphone, der svæver igennem luften.

Men hvor Astrid Lindgrens berømte ballademager blev låst inde i skuret som straf, får Vitello højst en opsang, når han gør noget forkert. Igennem hans øjne oplever vi barndommens naivitet og nysgerrighed anno 2018. Her leger børnene zombier i stedet for cowboy og indianere, imens de undrer sig over, hvorfor voksne mon ryger, hvorfor der kun er en slikdag om ugen og hvorfor man ikke må tage tøjet på baglæns.

Alle hans venner snakker om deres fædre. Men det eneste, hans mor vil fortælle, er, at faren er italiener, med hang til tatoveringer og damer. Og så kalder hun ham for en sjuft. Selv om Vitello er en børnefilm, er den fyldt med sjove indslag til de voksne. Som når den faderløse spilopmager med det kulsorte hår går op til fremmede, intetanende mænd og til deres skræk kalder dem for far.

”Jeg har haft en virkelig klam dag,” siger Vitello tomatrød i hovedet. Han kommer nemlig hjem efter sit første møde med den snusfornuftige Kamma, der gerne vil være hans kæreste. Hun synes ikke, at det er specielt klamt at kysse. Men det synes Vitello. I hvert fald til at starte med, inden hun i en scene – som på en og samme tid er tankevækkende og morsom – bestikker ham med chokoladekiks. Før han aner det, bliver de to uadskillelige.

Det er som at gå en tur igennem en børnebog, når man ser Vitello. Det trækker i smilebåndet igennem hele filmen, når den lille, nysgerrige dreng med uro i sindet konstant jokker i spinaten. Som når han kommer til at ridse i lakken på en bil i et forsøg på gøre en god gerning. Han ville jo bare vaske en fugleklat væk.

Med charme, humor og en god portion barnlig fantasi viser filmen, at der på trods af alle drengestregerne bor en venlig sjæl inderst inde i Vitello. Han vil bare have det sjovt, imens han gradvis lærer at navigere i en verden, som han endnu er for ung til at forstå.