Badehotellet afsnit 6 - historien set gennem litteratur

08.04.24
Forretningerne melder snart udsolgt af Kleenex, efter søndagens sjette afsnit af Badehotellet, en serie der i dén grad spiller på følelserne.

Lynbryllupper såvel som hotelsalg, man lader sig rive med. Og endnu en gang et afsnit med gode udgangspunkter til læselyst:

I Skagens Avis kunne gæsterne læse om at et ”historisk hotel”, var til salg. I serien kunne der desværre kun være tale om et, men i virkelighedens verden kan man ikke sige historisk hotel, uden at tænke på Svinkløv Badehotel. Hotellet der til næste år kan fejre 100 års fødselsdag, skønt en brand i 2016 fik gjort en ende på det gamle hotel. Biblioteket har mange bøger om Svinkløv, og en af dem vi vil anbefale er: ”En stemnings- og kogebog fra Svinkløv Badehotel”.

Hr. Molin er en presset mand og har ret så voldsomme mareridt, som han levende forklarer til Frk. Hansen. I hans mareridt optræder ”Den flyvende hollænder”, en gammel myte om et gammelt spøgelsesskib, der varsler død og forlis for dem, der ser skibet. Frk. Hansen kunne heldigvis tolke mareridtet i en ganske anden retning, men er du blevet nysgerrig på at læse mere om myten, anbefaler biblioteket Per Østergaards letlæsningsbog: ”Den flyvende hollænder”.

Gårsdagens afsnit fik mig til at mindes en skuespiller, jeg kort havde glemt havde medvirket i Badehotellet. Edith fortæller om skibet ”Rositas” forlis, som skete tilbage i Hr. Andersens bedsteforældres tid, og ja det er da også rigtigt, der var også en HR. Andersen, i den første sæson, spillet af et af vore store skuespillertalenter, som vi desværre mistede alt for tidligt, Ole Thestrup. Tilbage i 2009 før nogen overhovedet var begyndt at tænke på Badehotellet, skrev Ole Thestrup biografien: ”Min lange rejse hjem”, som vi anbefaler på det varmeste.

Hr. Seerup eller Thøger Torsk, Fie eller Grev Ditmar, mange bud på hotellets købere er i spil på seriens facebookside, vi venter i spænding til næste uge, på gensyn!

Af bibliotekar Søren Gaarden

 

Materialer
  • Bog

En stemnings- og kogebog fra Svinkløv Badehotel

Læs mere
  • Bog

En stemnings- og kogebog fra Svinkløv...

  • Bog

Den flyvende hollænder

Spændende skrøne om spøgelsesskibet Den Flyvende Hollænder. Letlæst fagbog for de 7-9-årige
Læs mere
  • Bog

Den flyvende hollænder

  • Bog

Min lange rejse hjem

Af Ole Thestrup (2009)
Skuespilleren Ole Thestrup (f. 1948) beretter om sit liv med fortabelse og håb - i kærligheden, kunsten og troen på det gode i mennesket. Selv om alkoholen nær tog livet af ham, fandt han modet til at gå på scenen igen, og han vandt en helt ny generation af fans på biograflærredet
Læs mere
  • Bog

Min lange rejse hjem

Af Ole Thestrup (2009)