Farvel og tak til Biblioteksvagten

08.12.23
Når du har besøgt vores hjemmeside, har du måske lagt mærke til, at der nederst på siden har ligget en lille såkaldt ”widget” med teksten ”Spørg Biblioteksvagten”.

Denne widget kunne man klikke på, og så kunne man få hjælp til at få besvaret alverdens spørgsmål af dén bibliotekar, der aktuelt havde vagt på spørgetjenesten Biblioteksvagten. Fra tid til anden har du kunnet få besvaret dine spørgsmål af en bibliotekar fra Jammerbugt Bibliotekerne – hvis du tilfældigvis lige sendte dit spørgsmål, mens enten Johan eller Anna havde vagt på Biblioteksvagten.

Tjenesten Biblioteksvagten, som har eksisteret i 24 år og som i gennemsnit har svaret på 30.000 spørgsmål fra brugerne er nu desværre blevet nedlagt.

Hvad gør man så nu?

Der er etableret en midlertidig tjeneste ”Spørg en bibliotekar”, som man kan tilgå via www.bibliotek.dk på hverdage mellem kl. 10-12.

Du er naturligvis også altid velkommen til at skrive dit spørgsmål til www.jammerbugtbibliotekerne.dk eller henvende dig i den betjente åbningstid.

Vi vil gøre alt, vi kan, for at give dig svar på dit spørgsmål.