Foto: Ib Helles Olesen

Forfatterstafet: Suzanne Brøgger

02.09.24
Suzanne Brøgger: Litteratur gør os mere tolerante.

I sin nye bog “På Væggen” puster Suzanne Brøgger liv i de mange portrætter, der er hængt op derhjemme i Løve. De mere end 50 levende og døde kulturpersonligheder har været hendes samtalepartnere og inspirationskilder gennem et langt liv.

Essaysamlingen “På væggen” handler om at blive menneske, om livslang dannelse, og ikke mindst om vigtigheden af litteratur:

"For at kunne holde livet ud, så er man nødt til at have et afsæt. Noget, man kan sætte af fra, der kan give én indre sikkerhed, så man kan gå ud i verden med et åbent sind, uden angst og uden alt, hvad der hæmmer en", siger Suzanne Brøgger.  

Det, synes jeg godt, man kan mangle nu om dage, hvor der er meget had i luften og mange fordomme. Det man også lærer gennem skønlitteraturen, det er at møde det fremmede. Det er at komme dybt ind under huden på mennesker, der ikke er som en selv."

 

Suzanne Brøgger: Litteratur danner os og gøre os mere tolerante

Mere om forfatteren

Klik her og læs Forfatterwebs dybdegående artikel om Suzanne Brøgger og hendes forfatterskab.

Om Forfatterstafet

Forfatterstafetten er dybdegående interviews om nogle af tidens rigtig gode bøger fra danske forfattere, og har du først nu opdaget den kan du gå på opdagelse i mange timers spændende forfatterinterviews fra tidligere udgaver af forfatterstafetten som podcast. 

Mød blandt andre Caspar Eric, som taler om nødvendigheden i at skrive "Nye balancer - handicapdigte" netop nu, Solvej Balle, som fortæller om sin septologi in-the-making "Om udregning af rumfang", som hun allerede for de første tre bind fik Nordisk Råds Litteraturpris 2022 for, og Kim Blæsbjerg, som fortæller om Cheminova-romanen "De bedste familier", som indkasserede ham Jyllandspostens Litteraturpris 2023 og De Gyldne Laurbær. 

Podcasten finder du i din foretrukne podcast-app.

Om Forfatterweb

Forfatterweb er et forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere, både nulevende og afdøde. Udvalget er bredt, og der medtages både klassiske forfatterskaber og debuterende forfattere inden for alle genrer.

Du har adgang til Forfatterweb som bruger af biblioteket med dit bibliotekslogin; cpr.nr. og 4-cifrede kode.

 

Oprindeligt skrevet af Ingeo, Mariagerfjord Bibliotekerne.

Materialer
  • Bog

På væggen

Et udadvendt selvportræt og et kærlighedsbrev til litteraturens stemmer og til de valgslægtskaber, der har formet Suzanne Brøgger som person og forfatter. Til interesserede i dannelsesbegreber og litteratur
Læs mere
  • Bog

På væggen

  • Bog

Med egen hånd

En samling af 27 skarpe og intellektuelle tekster, hvor Suzanne Brøgger går i dialog med sine gamle bøger og trækker de emner, der altid har interesseret hende op i en nutidig kontekst. Det er tekster om kvinder, kærlighed, politik, litteratur, metoo og hende selv. For samfundsinteresserede læsere
Læs mere
  • Bog

Med egen hånd

  • Bog

En forfatters dagbog 2010-2020

Suzanne Brøggers dagbogsnotater i perioden 2010 til 2020 er til læsere, der er interesseret i forfatterens personlige liv, markante synspunkter, samt i hendes engagement i det kulturelle miljø
Læs mere
  • Bog

En forfatters dagbog 2010-2020

  • Bog

Om kvinder

Udvalg af Suzanne Brøggers (f. 1944) tekster hvor kvinden sættes i centrum; bl.a. om Karen Blixens opdeling af det mandlige og det kvindlige, om det mandlige syn på kvindekroppen og om heksens naturlige tilgang til naturen
Læs mere
  • Bog

Om kvinder

  • Bog

Norsk omelet : epistler & notater

Gennem rejser i Norge og samtaler med kunstnere og samfundsdebattører borer forfatteren efter de kulturbærende lag i et forsøg på at finde landets særpræg
Læs mere
  • Bog

Norsk omelet : epistler & notater

  • Bog

Koral : en romanbiografi

Åbenhjertig, selvbiografisk beretning om forfatterens opvækst og baggrund og om hendes utraditionelle livsfilosofi, længsel efter frihed og søgen efter egen identitet
Læs mere
  • Bog

Koral : en romanbiografi

  • Bog

SZ : et livs billeder 1944-2014

Nedslag i Suzanne Brøggers (f. 1944) liv i form af fotos, tegninger, malerier, avisudklip m.m., udvalgt af forfatteren selv og med kommentarer bestående af nyskrevne tekster eller citater
Læs mere
  • Bog

SZ : et livs billeder 1944-2014

  • Bog

Til T : roman

Familien skal i skoven en sommerdag i 1958, og moderen, Lady Gaga, får den ide, at alle skal have Peter Plys navne. Da bedsteforældrene inviterer sig selv til te i familiens nye hjem, er det hele ved at gå i opløsning
Læs mere
  • Bog

Til T : roman