Ny leder på Jammerbugt Bibliotekerne
Inspireret af vellykkede initiativer i Thisted og Morsø kommuner, har Jammerbugt Kommune derfor valgt at samle ledelsen under Henriks kyndige hånd. Målet er at skabe en mere integreret tilgang til kulturaktiviteterne og udnytte synergien mellem kulturskolen og biblioteket.
Henrik bringer en betydelig erfaring inden for kulturområdet med sig. Han blev oprindeligt ansat som leder af kulturskolen i 2014 og udvidede senere sit virkefelt som direktør for Kultur- og ErhvervsCenter Jammerbugt i 2016. Også dengang var der tale om ønsket om at skabe en synergi i kulturlivet, ved at få Kulturskolen i Kultur- og ErhvervsCentrets rammer. Kulturskolen laver således sine egne arrangementer i Kultur- og ErhvervsCentret, hvor man har stor fornøjelse af de professionelle rammer for eksempelvis MGP og Danseshow.
Det er en strategisk indsats for at styrke kulturlivet i Jammerbugt Kommune at Kulturskole og Bibliotek nu samles under fælles ledelse. Både Bibliotek og Kulturskole vil fortsat og i samarbejde med lokale kulturaktører og forvaltning bidrage til den årlige Kulturuge og Den Kulturelle Rygsæk for skoleelever samt kulturlivet i øvrigt, så der fortsat kan skabes sammenhængende og varierede kulturtilbud til borgerne i Jammerbugt Kommune.