Nye krimier januar 2024
Så skriver vi 2024 og nye krimier væter heldigvis ind.
Vi har som altid nogle anbefalinger til hvad I kan starte krimiåret med.
Første anbefaling er fra det nordsvenske hvor 4. bind i serien: Mordene i Åre .Viveca Sten: Vildlederen er på gaden. Her følger vi seks festglade studerende , der bruger ferien på at stå på ski.Allerede på førstedagen går stemningen i negativ og da de når næste morgen findes en af de seks døde. Politikommissær Hanna Ahlander sættes på mordgåden sammen med kollegaen Daniel Lindskog. Begge politiansatte kæmper ud over sagen med store ændringer i privatlivet. Endnu engang er vi glimrende underholdt i selskab med Viveca Sten i det nordlige Sverige.
Næste stop på turen rundt er i England hvor vi møder Ann Cleeves: Tavse stemmer. Det hele starter i et motionscenter hvor Vera Stanhope selv kommer. En kvinde findes død i en sauna og da de første undersøgelser af liget viser nogle mystiske små huller i offerets hals, sættes det store politiapparat i omdrejninger. Offeret undersøges intenst og det afsløres at hun er tidligere socialrådgiver, rodet ind i sag om barn der afgik ved døden. Beviserne peger i samme retning og sagerne flettes hurtigt sammen. Men så slår morderen til igen og det hele skal overvejes endnu engang. En af de mest læste engelske krimiskribenter har endnu engang begået en læsevenlig krimi - læs den.
Det tredje stop på turen er i Norge hvor Trude Teige udgiver: Løgnere. (7. bind i serien om Kajsa Coren) .
Kajsa bliver en sen af ten ringet op af myndighederne at en kvinde er kommet ind på hospitalet forslået og misbrugt seksuelt. Kvinden viser sig at være en tidligere medstuderende til Kajsa og efter samtaler omkring det hele besluttes det at kvinden Anki Ulstein flytter midlertidig ind hos Kajsa og dennes mand Karsten Kjølås (politibetjent). Flere sager dukker op med relation til sagen og det viser sig at flere kvinder har været udsat for samme gerningsmand, og ikke alle har bibeholdt livet.Politiet kommer på arbejde i denne avancerede sag fra det norske.
Yderligere nye krimier i januar
De danske:
Cecilie Husted: To sandheder en løgn
Pernille Ravn: Dødens skygge
Steen BJ : En dødelig affære, Dødstrusler og Ukendt pegefinger
Tina Modin: Det tavse mord
Marianne Rohweder og Pernille Plaetner: Ulvetider
De svenske:
Christina Larsson: Nådestødet - og På bunden
Mikaela Bley: Død for dig
Lisa Bjerre og Susan Casserfelt: Ukendt afsender
De amerikanske:
Stacy Willingham: Den syvende pige
Finlay Donovan På kant med loven
Freida McFadden: Hushjælpens hemmelighed
Den engelske:
Richard Osman: Den sidste djævle skal dø
Husk de kan alle bestilles straks - god fornøjelse