Sygeplejeskolen afsnit 6 - historien set gennem litteratur
Aksel Rasmussens patient, den katolske pater Reinhold, er indlagt med galopperende syfilis, hvilket giver sig udslag i sindssyge og vrangforestillinger. Reinhold mener at Aksel er Fandens udsendte, og skal brænde op i Helvede, hvilket er tæt på at ende fatalt for Aksel. Syfilis er en gammel frygtet kønssygdom, som du kan læse mere om i Thomas Oldrups bog: ”Fanden tage i morgen: sex, køn og kærlighed under Besættelsen”, en tid hvor frygten for syfilis og andre kønssygdomme var stor, og hvem ved, måske Pater Reinhold blev smittet under Besættelsen?
Og nu vi er ved den sindssyge pater, er det endnu en af Anders Hoves sublime skurkeroller. Faktisk har Anders Hove før spillet gammel og vrissen præst, om end mindre sindssyg, i Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per”, som du også kan låne hos os.
Som en slags happy end, blev der endelig spået håb for Frk. Sommer og Dr. Friis, en tur i biografen med ”Gentlemen foretrækker blondiner” kan måske få kærligheden til at spire? Lyder det lokkende? Så anbefaler vi filmen ”Gentlemen prefer blonds”, som er baseret på den originale film fra 1953.
Det var hvad vi kunne byde på i denne omgang, men så snart sæson 7 ruller over skærmen er vi klar igen, til nye litteraturbud, bygget på den skønne tv-serie Sygeplejeskolen. På gensyn!
Af bibliotekar Søren Gaarden