Udstillinger

Galleri Elliott v/ Line Skov Elliott udstiller på Aabybro og Pandrup Biblioteker

De fleste forbinder Line Skov Elliott med store og farverige abstrakte malerier, som hun har malet i mange år.

Af Johan

MEN i de seneste år har hun også kastet sig ud i at arbejde med stentøjskeramik. Det at arbejde med ler har virkelig fanget hendes interesse, og hun elsker at modellere – især naivistiske dyr, som bringer et smil på læben.

 

Line Skov Elliott har galleri på hjemadressen: Løkkensvej 668, Hundelev, og her kan man altid lave en aftale om at komme og kigge. Der er som regel åbent i weekenden, hvis hun ikke lige er på udstilling. Flaget er ude, når hun sidder og arbejder!

 

Alle er velkommen til at kigge ind, og hun elsker at få en snak med besøgende.

Udstillingen kan ses til udgangen af april og er et samarbejde med Kunstforeningen Hvetbo.