Gretchen McNeil: #SeEtMord

14.06.21
Anbefalet af Sanne Bjerregaard Lindstrøm

Da 17-årige Dee Guerrera vågner op på betongulvet i en lagerbygning, ved hun, at hun er udvalgt til at blive det næste drab for åben skærm. Det er en barsk fortælling, for de hårdføre unge fra 15 år og op efter.

”#SeEtMord” er første del i en ny Y/A-serie om en nær fremtid, hvor dømte mordere sendes til Alcatraz 2.0, og hvor eksekveringen af dødsstraf fungerer som underholdning for hele befolkningen via en app. Brugerne eller fangernes fans kan følge med 24/7 og bladre igennem livefeeds fra kameraer placeret rundt på øen. Nu er 17-årige Dee Guerrera lige landet på øen, dømt for mordet på sin papsøster, men hun nægter at lide samme skæbne, som fangerne før hende, og hun danner derfor følge med en flok fanger, der går under tilnavnet Death Row Breakfast Club, i jagten på at bevise sin uskyld. #SeEtMord er Gretchen McNeils første udgivelse på dansk, men hun har skrevet flere ungdomsbøger på engelsk.

Bogen minder meget om serien og fænomenet "The hunger games", hvor Dødsspillet er første bind, her udvælges helt tilfældige unge til dødsspillet, ligesom Dee også tilfældigt bliver udvalgt og dømt. Y/A læsning med et barskt setup, der nok skal få mange læsere. Spændende og fængslende sprog, og plot fra side 1, men ikke for sarte sjæle.

Materialer
  • Bog

#Seetmord

Af Gretchen McNeil (2020)
Science fiction. Da 17-årige Dee Guerrera vågner op på betongulvet i en skummel lagerbygning ved hun, at hun er udvalgt til at blive det næste offer for åben skærm
Læs mere
  • Bog

#Seetmord

Af Gretchen McNeil (2020)
  • Bog

Dødsspillet

Af Suzanne Collins (2011)
Science fiction. 16-årige Kattua (Katniss) lever i en fremtid, hvor der skal udvælges et ungt menneske, der skal kæmpe til døden mod andre udvalgte. Da Kattuas lillesøster bliver udvalgt, melder hun sig som frivillig og overtager søsterens plads i det årlige dødsspil
Læs mere
  • Bog

Dødsspillet

Af Suzanne Collins (2011)