Orlaprisen 2021 - del 2

08.11.21
I anledningen af uddelingen af Orlaprisen vil vi anmelde nogle af de nominerede bøger. Det kan også være, at du får lyst til at læse bøgerne. Vinderne offentliggøres 25. november.

Ude skidt – hjemme bedst af Nikolaj Stokholm

Nomineret i kategorien: Bogen der gjorde mig klog

”Ude skidt – hjemme bedst” er en humoristisk rejseguide – eller faktisk en anti-rejsebog - fra komiker Nikolaj Stokholm (Stokkefar) med gode råd og mange fotos. Nikolaj prøver med bogen at få os til at blive i Danmark, når vi holder ferie!

Nikolaj starter med at fortælle om sine egne rejseoplevelser fra barndommen, både i Danmark og i udlandet, hvor han blander personlige oplysninger med rejsetips.

Så fortæller han om 5 steder i verden, som der ikke er nogen grund til at rejse ud for at se – til gengæld giver han en guide til ferie i Danmark fuld af anbefalinger: Pølsevogne, ishuse, smørrebrød, fastfood, danske film og 8 skønne steder, som er et besøg værd.

Bogen er sjov og satirisk, og har en helt anden tilgang til rejsetemaet end man normalt er vant til.

 

Kompasnålen der bevægede sig af Johan Olsen

Nomineret i kategorien: Bogen der gjorde mig klog

Vi lægger måske ikke mærke til det i vores dagligdag, men H.C. Ørsteds (1777-1851) opdagelse af elektromagnetismen påvirker hele vores dag fra vi står op, til vi går i seng – det får børn såvel som voksne et helt nyt blik for med "Kompasnålen der bevægede sig", som Johan Olsen (ja, ham fra Magtens Korridorer) formidler både sjovt og tankevækkende.

I bogen lærer vi om, hvordan Ørsteds opdagelser for 200 år siden revolutionerede vores opfattelse af, hvad der var muligt, og før hans eksperimenter beviste hans ideer, troede ingen på ham! Ørsteds opdagelse fik afgørende betydning for den måde, vi kan bruge elektricitet på i vore dage.

 

Antboy vender tilbage-serien af Kenneth Bøgh Andersen

Nomineret i kategorien: Den bedste bogserie

Pelle Nøhrman er bange for at modet og superkræfterne ikke slår til, når det gælder henholdsvis kærlighed og det endelige opgør med ærkefjenden Heros. Seks dage - det er, hvad Antboy har til at finde og uskadeliggøre Heros, inden han vågner op stærkere og farligere end nogensinde før. Opgaven bliver ikke lettere af, at nye og gamle fjender lurer i kulissen, og at Ida har fundet ud af, at Pelle har kysset Mathilde. Hvad er op og ned, hvem er ven og fjende? Hvem kan man i sidste ende stole på, når det er med livet som indsats? For Antboy-fans og andre actionglade læsere på 10-14 år

 

Geminiforbandelsen: en episk fortælling om tis og trolddom af Kim Ace Nielsen

Nomineret i kategorien: Bogen jeg ikke kunne lægge fra mig

Den 13-årige forældreløse Rasmus lever et ret ensomt liv hos sine plejeforældre. Han har ingen venner, han tisser i sengen og i det hele taget er livet lidt træls. Da Rasmus lærer den populære Xander at kende, opstår et helt særligt venskab mellem de to drenge, og da drengene må tage flugten fra et skrækindjagende monster, ender de i en helt anden verden, end den de kender. Det bliver starten på et hæsblæsende eventyr. "Geminiforbandelsen" er første bind i en planlagt trilogi. Velskrevet og spændende - tilsat en god portion humor.

Kan læses fra 8 år og opefter.

 

Materialer
  • Bog

Ude skidt, hjemme bedst : Nikolaj Stokholms anti-rejsebog

Humoristisk rejseguide fra komiker Nikolaj Stokholm - kendt som Stokkefar - med gode råd og mange fotos. En anti-rejsebog, hvor Nikolaj prøver at få os til at blive i Danmark. Til højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 11 år
Læs mere
  • Bog

Ude skidt, hjemme bedst : Nikolaj Sto...

  • Bog

Kompasnålen der bevægede sig : en bog om Hans Christian Ørsted og elektromagnetismen

Portræt af en af Danmarks største naturvidenskabsmænd H.C. Ørsted (1777-1851) og hans opdagelse af elektromagnetisme
Læs mere
  • Bog

Kompasnålen der bevægede sig : en bog...

  • Bog

Myrekryb og ormehuller

Pelle er kæreste med Ida og nyder at der er ro og fred i byen efter Antboy fik gjort kål på den sidste superskurk. Men en dag modtager Pelle et anonymt brev: "Jeg ved hvem du er" står der. Samtidig begynder en indbrudstyv med en mærkelig adfærd at røre på sig
Læs mere
  • Bog

Myrekryb og ormehuller

  • Bog

Fortidens skygger

Mens Pelle bruger kræfter på at finde ud af sine følelser i forhold til kæresten Ida og den spændende karateveninde Mathilde, dukker der en mystisk kopi af Antboy op. Hvem er denne person med et A på dragten? - Er han ven eller fjende og vigtigere: har han superkræfter? For Antboy-fans og andre actionglade læsere på 10-14 år
Læs mere
  • Bog

Fortidens skygger

Kenneth Bøgh Andersen: Det endelige opgør
  • Bog

Det endelige opgør

Pelle Nøhrman er bange. Antboy er bange! Bange for at modet og superkræfterne ikke slår til, når det gælder henholdsvis kærlighed og det endelige opgør med ærkefjenden Heros. Antboy står overfor sin hidtil sværeste opgave - en opgave, der får fatale konsekvenser, hvis han dumper! For Antboy-fans og andre actionglade læsere på...
Læs mere
  • Bog

Det endelige opgør

Kim Ace: En episk fortælling om tis og trolddom
  • Bog

En episk fortælling om tis og trolddom

Af Kim Ace (2021)
Fantasy-nørden Rasmus har aldrig haft en rigtig ven. Men da Xander flytter til byen opstår et helt særligt venskab mellem de to drenge, da flugten fra et skrækindjagende monster ender i en helt anden verden, end den de kender. En verden fyldt med magi, frygt og hemmeligheder. For 8-12-årige fantasyfans
Læs mere
  • Bog

En episk fortælling om tis og trolddom

Af Kim Ace (2021)