Den spanske syge
Den spanske syge

Tommy Heisz: Den spanske syge : da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark

05.11.18
Anbefalet af bibliotekar Jytta Eriksen

Danmark ramt af dødbringende epidemi! Det kunne være en overskrift med store           bogstaver i en formiddagsavis, eller titlen på en uhyggelig fremtidsthriller. Men det var   virkeligheden for præcis 100 år siden, da den spanske syge hærgede landet i flere bølger hen over årene 1918-1920, og det er så formidabelt formidlet i dette stykke fortællende dokumentarisme om influenzaen, der fik navnet den spanske syge, at alle læsere kan     være med - historisk interesserede eller ej.

I smidige skift mellem faktaoplysninger og en lang række øjenvidneberetninger fortæller journalist og forfatter Tommy Heisz om, hvad der skete, da den spanske syge i 1918 ramte Danmark og slog næsten 15.000 mennesker ihjel her i landet.

For første gang fortælles nu historien om, hvad der skete, da epidemien ramte Danmark. I sporvogne og biografsale var frygten fast følgesvend. Ambulancerne kørte i pendulfart til byernes overfyldte hospitaler med dødssyge patienter, og der var intet at stille op for de udmattede læger og sygeplejersker – sygdommen havde sin helt egen dagsorden.

Bogen kommer tæt på såvel de tragiske dødsfald og hårdt ramte familier som på de frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere, der utrætteligt gjorde en enorm og uegennyttig indsats for de svært syge patienter.

Der trækkes endvidere tråde op til nutidens epidemier og forskning, idet man først for nylig fik rekonstrueret det virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.

En del af materialet i bogen deles med forfatter, historiker og speciallæge i samfundsmedicin, Hans Trier, og man kan med fordel også læse hans bog om den spanske syge,  Angst og engle : Den spanske syge i Danmark, der ligeledes er udkommet her i 2018.

Materialer
  • Bog

Den spanske syge : da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark

Af Tommy Heisz (2018)
Gennem en lang række øjenvidneberetninger fortælles om, hvad der skete, da den spanske syge i 1918 ramte Danmark og slog næsten 15.000 mennesker ihjel. Bogen kommer tæt på såvel de tragiske dødsfald og hårdt ramte familier som frygtløse sygeplejersker, læger og frivillige hjælpere
Læs mere
  • Bog

Den spanske syge : da historiens mest...

Af Tommy Heisz (2018)