Bob at school
Bob at school

Vi anbefaler engelske letlæsningsbøger

03.06.19
Anbefalet af bibliotekar Mette Quist

Vi er efterhånden ved at have en større samling af nyere letlæsningsbøger på engelsk for børn, så jeg synes, denne gang vil jeg tage fat i nogle af dem.

Den første bog jeg gerne vil anbefale, handler om Jack og Lily, et søskendepar, som der findes flere historier om. Hver historie kan læses selvstændigt og er fyldt med illustrationer. Historierne indeholder de 100 mest brugte ord på engelsk og nede i bunden af hver anden side kan man se en lille ordliste, der forklare nogle af de svære ord. Slår man op i bøgerne kan man finde et billede af et rumskib med ordene Take off foran, hvilket betyder at serien især er rettet mod børn, der skal læse engelsk første gang.

Bogens titel er: Bob at school skrevet af Kirsten Ahlburg. Bob er Jack og Lilys hund som i denne fortælling stikker af hjemmefra for at følge efter Jack i skole. I skolen kan man i Jack og Lilys klasse høre hunden gø udenfor klasselokalet, og det går op for Jack, at det er Bob. Spørgsmålet er så, om Bob må blive eller om Jack skal tage den med hjem?

Alle historierne er gode, men som førstegangslæsning vil jeg ikke ligefrem sige, at den er lige til at gå til, der skal være en voksen til at hjælpe barnet igennem nogle af de sværere ord. Er barnet derimod mere øvet til at læse engelsk, så kan barnet rolig gå i gang med denne serie.

Så er der så denne engelsk letlæsningsbog: Where do you want to work? Skrevet af Jesper F. Jensen, som er en del af en større serie med forskellige emner, men de hører alle ind under Digireads. Hvilket vil sige, at man i bøgerne har sat en QR kode ind og ved at scanne den i en app med QR reader, kan man få teksten læst op i et meget roligt tempo på britisk engelsk af en engelsk skuespiller.

Bag i bogen har man placeret en ordliste, så man kan få oversat de sværeste ord til dansk. Der findes dog forskellige niveauer i Digiread. Den bog, jeg har fundet, er på niveau: Digiread C og er til børn i tredje klasse. Illustrationerne i bogen hjælper også med at forstå teksten bedre.

I denne bog skal man gætte på, hvem der arbejder med hvad og til sidst er der bagerst i bogen lagt op til, man kan diskutere bogens indhold med en ven f.eks. what does a carpenter do? Osv.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk synes, det er rigtig smart, at man kan få læst teksten højt og dermed høre, hvordan det rigtigt skal udtales. 

Materialer
  • Bog

Bob at school

Af Kirsten Ahlburg (2019)
En morgen glemmer Jack at lukke døren, da han og Lily har travlt, fordi de er ved at komme for sent i skole. Jacks hund Bob ser sit snit til at følge efter dem
Læs mere
  • Bog

Bob at school

Af Kirsten Ahlburg (2019)
  • Bog

Where do you want to work?

Gæt forskellige erhverv ud fra ord og billeder fra de forskellige arbejdspladser
Læs mere
  • Bog

Where do you want to work?