Biografaktuelle En fortælling om sangfugle og slanger

Skal du i biografen og se den nyeste film i Hunger Games-universet: The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes?

Af Editor

Så har du måske lige lyst til at blive opdateret på serien og handlingen? For The Ballad of Songbirds & Snakes er en prequel-film, der går forud før handlingen i de tre første bøger om Katniss Everdeen.

The Hunger Games-filmserien er dystopiske science fiction baseret på The Hunger Games- trilogien af den amerikanske forfatter Suzanne Collins.

Handlingen foregår i ruinerne af det, der engang var Nordamerika. Hvert år tvinger hovedstaden i nationen Panem hvert af de 12 distrikter til at sende en dreng og pige mellem 12 og 18 år for at konkurrere i Hunger Games: en nationalt tv-transmitteret begivenhed, hvor man kæmper mod hinanden til døden, indtil der er en overlevende tilbage. Da Primrose Everdeen bliver udvalgt, melder hendes ældre søster Katniss sig frivilligt i hendes sted for at deltage i legene.

En fortælling om sangfugle og slanger er historien om det 10. årlige Dødsspil, der udspillede sig 64 år før Katniss meldte sig frivilligt for at skåne sin lillesøster. I Hunger Games trilogien mødte vi Panems leder Præsident Snow, med hvem Katniss får et kompliceret og meget hadefuldt forhold til. Snow har et inderligt had mod folket i distrikterne og alt hvad de står for. Men hvorfra kommer dette had? Dette og meget mere får man svar på. For krigen mod oprørerne har sat sine tydelige spor i Capitol, og 18-årige Coriolanus Snows familie er ved at gå fallit. Coriolanus kæmper ihærdigt for at holde facaden intakt for at bevare indtrykket af at være en af Capitols rigeste og mest indflydelsesrige familier.

Da Coriolanus studerer på Akademiet, indebærer det, som noget nyt, muligheden for at blive mentor for en af deltagerne i det tiende dødsspil. Coriolanus får tildelt en soner fra det dårligste distrikt, 16. årige Lucy Gray fra Distrikt 12, men han er indstillet på, at gøre alt hvad der kræves for at blive vinder af Dødsspillet. Dermed kan han sikre sig en karriere på Akademiet. Men uventet kærlighed og venskab kommer i vejen for hans planer.