"Ravnenes hvisken"-universet er tilbage
Er du også helt vild med serien "Ravnenes hvisken"? Så er der gode nyheder.
Af Editor
Malene Sølvsten har lige udgivet ”Høstnat”, som er som er en spinoff bog, der handlingsmæssigt foregår før bogen ”Livets blod”. I denne bog får vi forhistorien til, hvordan Lunas far Benedict Sekibo kom til Danmark og hvordan hans bror Odion hærgede Aalborg i 1700-tallet.
De to tvillingebrødre Benedict og Odion vokser op i Accra ved Guldkysten i Ghana. Her bor de sammen med deres heksemor, som er læremester og de oplæres som troldmænd. Odion mister kontrollen over sin magi, og det får ham til at gøre uhyrlige ting. Benedict må kæmpe mod sin bror og samtidig beskytte ham mod sig selv og dem, der vil ham til livs. Kampen sender brødrene ud på en rejse, langt fra deres hjem og op til det kolde nord i Danmark.
I Aalborg møder Benedict lægen Elias, den medicinkyndige Cecilie, heksen Mardöll og halvguden Od Dinesen (alle kendt fra Ravnenes hvisken-serien og Livets blod). Alle har de forskellige dagsordner og hvem kan man stole på?